Krydderkage med smørcreme

Mad og kager fra hele verden.

Har du en masse jule krydderier, kan du måske bruge nogen af dem til at lave denne kage.

  • 250 gram mørk farin
  • 250 gram mel
  • 1 tsk stødt ingefær
  • 1 tsk natron
  • 2 tsk kanel
  • 2½ dl kærnemælk

Bland alle de tørre ingredienser sammen.
Tilsæt kærnemælk lidt efter lidt.
Smør en Ø20 cm rund bageform.
Jeg brugte denne størrelse. De kan købes bla. i Kagegrisen

Smør formen godt med smør eller margarine.
Kom dejen i og bag eller grill den ved 190 grader i 30-35 minutter ved indirekte varme.
Lad kagen blive helt kold ( tager ca. 30 minutter til 1 time).
Mens den køler, kan du lave en smørcreme.

  • 100 gram smør
  • 100 gram florsukker
  • 2 pasteuriserede æggeblommer.

Smørret skal have stuetemperatur og skæres i mindre stykker.
Kom smør og flormelis i en skål.
Rør det sammen, til det er lyst og cremet.
Tilsæt æggeblommer, en af gangen.
Rør til det er blød og lækkert.

Den kolde kage-bund skæres igennem med en skarp kniv.

Smørcremen smøres på og kagen lægges sammen.

Hvis man har lyst kan man lægge chokoladeglasur på. Der kan bruges chokolade med 70 % kakao til glasur.

150 gram mørk chokolade smeltes (følg pakkens forslag) og smøres ud over kagen.

Der kan også laves en chokolade fudge glasur og sætte ovenpå kagen:

  • 1,5 dl piskefløde
  • 125 g sukker
  • 2 spsk sirup
  • 100 g mørk chokolade (kogechokolade er ok at bruge)
  • 75 g smør blødt

Kom fløde, sukker, sirup og hakket chokolade i en kasserolle og kog det langsomt op. Lad det koge lige så stille i 20 minutter, indtil massen er tyk og blank.
Tag gryden af varmen og rør smøret i. Hæld straks glasuren over den afkølede (eller lunkne) banankage. Glat straks overfladen og lad det hele køle af. Glasuren bliver først helt fast efter en tur i køleskabet, og så kan den skæres knivskarpt, men den smager også godt ved stuetemperatur.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *